Mine problemer som scenarieforfatter

Inspireret af at Prøve Nummer 19 og Dengang i Orangeville netop er løbet af stablen er jeg blevet inspireret til at skrive noget om hvad jeg opfatter som mine problemer som scenarieforfatter, hvilke fejl jeg oftest laver og hvad jeg oftest synes er sværest ved at skrive scenarier. Tanken er at jeg dermed kan skrive noget om potentielle løsninger på problemer, hvis nogen af dem er generelle for andre forfattere. Om ikke andet så er det en udfordring for mig selv at skrive noget om hvad jeg synes er svært og hvor jeg ved jeg fucker op. Det her indlæg kommer nok til at være halv-negativt og jeg vil da gerne indrømme at jeg da også ser nogle styrker i mig selv som scenarieforfatter. Jeg kan virkelig være en kanon af kreativitet en gang mellem og jeg har fået meget ros for mine karakterer i tidens løb. Spørgsmålet er så hvor det går galt for mig når jeg har mine gode ideer og mine fede karakterer? Hvad mangler der for at få skrevet gode scenarier?

Mit største problem er uden tvivl formidling, hvilket udspringer af forskellige ting.
Det første problem er at jeg i flere omgange engang troede på en eller anden tåbelig ide om at man skal være inspireret for at skrive.
Det tror jeg ikke længere på i dag, hvor jeg mere eller mindre bare forsøger at tvinge mig selv til at sætte mig ned og skrive. Så skriver jeg og hvis jeg går i stå skriver jeg noget mere eller snakker med mig selv om hvad det er jeg synes er svært eller hvor jeg skal hen med det afsnit, som jeg er i gang med). Problemet ved hele denne tanke om inspirationen er for mig at den hænger ved og gør at jeg et eller andet sted ofte finder på undskyldninger for ikke at sætte mig ned og skrive eller ret i teksten.

Det andet problem er for mig at jeg (måske på grund af denne ide om inspirationen) har svært ved at sætte mig ud over min tekst og derefter kigge på den. Det svært pinlige eksempel på dette er Prøve Nummer 19, hvor at jeg blev kontaktet af Uffe Thorsen, der spurgte mig ud om hvad pointen med scenariets flashbacks er. Den var røget ud, da jeg efter min playtest havde reduceret antallet af flashbacks fra 3 til 2. Det er om noget hovedessensen af scenariet og jeg var kommet til at fjerne det! Hvor pinligt er det ikke? Roden til dette problem er at jeg ofte kommer for sent i gang og virkelig får skrevet igennem. Dermed har jeg ikke tid til det, som jeg virkelig burde tage mig tid til nemlig at redigere og få gennemlæst de ting jeg skriver (f.eks. Dengang i Orangeville). Derudover burde jeg benytte mig af mine forbindelser og få dem til at lære korrektur på det. Det ville min far f.eks. elske at gøre.

Jeg tror at Dengang i Orangeville har været det scenarie, som har voldt mig flest problemer. Det er sket af flere grunde og så kan jeg om ikke andet bruge det til at finde ud af hvad det er jeg gør forkert. Det første problem var at jeg ikke gjorde en større indsats for at få fat i Kristoffer Mads, hvis mail døde engang i foråret, hvilket gjorde at jeg kom senere i gang med at skrive, fordi jeg ikke kunne få fat på ham. Derudover blev det kombineret med at jeg flyttede til England og gik rundt i længere tid og grundlæggende set bare var apatisk overfor alt….hvilket er en fucking ringe undskyldning! Kom dog i gang med at skrive, uduelige spasser! Skriv, skriv og skriv! Når du skriver tænker du over hvad det er du skriver og så kommer problemerne ved scenariet frem tidligere. Jeg sad og sloges med formen på scenariet til allersidste punktum, bare fordi at jeg ikke fik skrevet nok i alt den tid, hvor jeg grundlæggende set bare gik og ventede på at jeg skulle rejse til England. Drop det nu for helvede Thais! Skriv istedet for!

Et andet problem jeg har med rederigeringen er altid hvad jeg skal antage at personen, som jeg skriver til ved i forvejen. Det er for mig meget en balance om hvor meget jeg skal antage at personen ved og hvor meget jeg skal introducerer for spillederen. På den ene side hader jeg selv at læse en tekst, hvor der skrives om noget, som jeg godt ved i forvejen, fordi at jeg ofte føler mig tvunget til at læse det afsnit også. Det kunne jo være at forfatteren havde en eller anden konkret pointe med at inkludere det. Jeg synes især at det er besværligt for mig, der godt kan lide både forskellige elementer fra the Forge (nej, jeg har ikke haft tid til at få læst hele the Big Model endnu) og Jeep form. For hvor meget skal så forklares? Hvor meget ved folk i forvejen? Hvad tænker folket om det?

Mit andet problem (udover formidlingen) er virkemidler. Jeg ved ikke hvorfor jeg af og til slås med det, men jeg ved at jeg ville have svært at skrive en konkret liste ned over virkemidler. Jeg bliver nemlig ofte så fanget i rollespil, mister mig selv, så jeg har svært ved at adskille tingene klart og tydeligt for mig selv. Hvad er løsningen så på dette? Med god sandsynlighed playtest (hvilket da sandelig også er muligt at organisere i Manchester).

For at runde af: Mine problemer som scenarieforfatter er at

  1. Jeg kommer for sent i gang og min skriveproces er for ujævn.
  2. Jeg er ikke bevidst nok om redigeringen og formidlingen af mit scenarie.
  3. Jeg er ikke klar over hvornår jeg fortæller min spilleder for lidt og hvornår jeg fortæller min spilleder for meget.
  4. Jeg har svært ved at være bevidst om virkemidlerne i scenariet.

Potentielle løsninger på dette kunne være:

  1. At jeg bare sætter mig ned og skriver. Det har virket fremragende for mit sidste blogindlæg, som blev produceret jævnt hen hurtigere end stort set alle andre blogindlæg jeg har skrevet til idag.
  2. At jeg får skrevet mit scenarie ned i ordenlig tid, printer det og kører det hele igennem med en kuglepen i hånden. Derefter gentager jeg processen. Derudover at jeg får andre til at læse det.
  3. Nogle gode bud?
  4. Playtest!

Nu vil jeg…nok fået sovet noget, men jeg tror faktisk liiige at jeg skal have skrevet på Velkommen til Friheden først. Derudover har jeg fundet nogle helvedes spændende indlæg af Lars Andresen på hans hjemmeside om lige netop redigering, så det vil jeg da glæde mig til at få læst også.

Advertisements

3 meninger om “Mine problemer som scenarieforfatter

  1. Simon Steen

    Hej Thais

    Det er nogle gode tanker, du gør dig – det er jo altid langt mere konstruktivt og givende at reflektere over de ting, man gør dårligt, end de ting man gør godt (selvom der jo selvfølgelig også af og til skal være plads til det sidste 😉 ).

    Dit tredje punkt er også noget jeg kender fra mig selv, og det kan være en svær balance. Jeg har nok en tendens til nogle gange at overformidle/være overpædagoisk i min scenarieformidling, det har jeg i hvert fald fået kommentarer på flere gange, men typisk kun fra erfarne og dygtige spilledere. Jeg vil i bund og grund hellere risikere at kede den erfarne spilleder en lille smule undervejs i læsningen, og så håbe at vedkommende bærer over med det, end at risikere at en ny og uerfaren spilleder føler sig lost og forvirret. Den tilgang giver måske en dårligere læseoplevelse, men skulle til gengæld gerne give nogle bedre spiloplevelser generelt. På den anden side skal man jo også være påpasselig med ikke at tale ned til spillederen i teksten.

    Der fedeste ville selvfølgelig være, at finde den gyldne middelvej, og jeg vil ligesom dig også meget gerne have råd ang. denne problemstilling.

    Når jeg læser om dit punkt 2, lyder det som om, at du ikke har prøvet at have en scenariementor/sparringspartner? Det vil jeg virkelig anbefale dig! Jeg har haft Sebastian Flamant og Mette Findeup som sparringspartnere til mine scenarier, og det har virkelig været guld værd. Dels at få et kritisk blik udefra på forskellige tidspunkter i skriveprocessen, dels at kunne trække på en erfaring, der gør at man slipper fra at lave dumme begynderfejl. Især med mht til formidling har jeg haft gavn af det, da jeg føler, at jeg har kunnet springe et par trin over i min egen udvikling som scenarieforfatter ved at kunne trække på andres gode råd og erfaringer. Det er sku guld værd! Det er også befordrende for skriveprocessen, at have en person som man føler sig ansvalig overfor med flere små deadlines undervejs.

    Jeg får iøvrigt gerne mange forskellige personer til at læse mit scenarie igennem og give mig feedback udover min 1) sparringspartner. 2) Den som jeg har diskuteret scenariet allermest med til dagligt, og derfor næsten lige så godt som jeg selv ved, hvad det er jeg vil med scenariet, og som kan se, om der rent faktisk er det, jeg formidler i scenarieteksten. 3) En som har været med til at spilteste scenariet og som derfor har nogle konkrete oplevelser med det og har oplevet det ´indefra´. 4) En potentiel spilleder. Hvis man læser et scenarie med hensigt om rent faktisk at køre det, er min opfattelse, at man har et helt andet blik for huller og uklarheder. 5) En person der ikke nødvendigvis er rollespiller, men til gengæld er en dygtig korrekturlæser. Her er der tale om den endelige scenarie tekst. Denne person når jeg desværre ikke altid selv at benytte mig af, da jeg har svært med at blive helt færdigt med scenariet, før lige op til deadline. Jeg vil prøve at blive bedre til at nå, at få scenariet forbi denne person i fremtiden – selvom man læser korrektur selv, er der altid en masse fejl, jeg ser mig blind på, fordi jeg tror, at jeg ved, hvad der står.

    Man kan selvfølgelig sagtens klare sig med mindre, men min oplevelse er, at jo flere personer jeg får input fra, jo bedre en fornemmelse får jeg af den faktiske scenarietekst – hvad der fungerer og hvad der ikke gør – og måske endda også hvorfor.

  2. Thais Munk

    Nøj, det var da noget af et svar. Tak for det 🙂

    Mht det tredje punkt, så tænker jeg at det kunne være en ide at skrive ting, som man er i tvivl om hvorvidt spillederen ved eller ej i tekstbokse ved siden af selve brødteksten.

    Det er en rigtig god tanke du har dig mht sparringspartnere og jeg burde benytte mig mere af den. Det er jo en vigtig tanke, for jo flere man har til at kigge på sit scenarie og scenarieteksten jo flere vinkler får man (eller omvendt set, jo mere forvirret kan man blive :-))

  3. Pingback: Evaluering af “Dengang i Orangeville” « Frygt og lede i Salford

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s