Min Dark Heresy kampagne

There’s nothing in this place that excites me anymore/ I long only for nightmares, for apocalypse and war

Shinigami, Machinae Supremacy

Nu har jeg kørt en kampagne siden slutningen af november, så jeg tænkte at jeg rent faktisk ville skrive noget om dem. Vi spiller Dark Heresy med 6 spillere og mig som GM fast hver tirsdag aften. Jeg har spillet i den gruppe i godt stykke tid (nærmere betegnet siden slutningen af maj 2008) og er her for nyligt blevet det eneste oprindelige medlem af gruppen. Der har med andre ord været en del udskiftning og jeg slås en del med at få gruppen til at finde et fælles fodslag igen. Jeg har skrevet 6 karakterer og fordelt dem blandt spillerne. Det er en udfordring for mig at skrive karakterer til spillere som jeg kender i forvejen, at forsøge at skræddersy dem, samtidig med at jeg giver spillerne frie hænder. Der er i hvert fald fordele ved at lave karakterer til spillerne (bl.a. har jeg nemmere ved at forudsige hvad der skal ske og det er mere “plug-and-play”).

Jeg valgte Dark Heresy af flere grund. For det første lægger op til det mest varierede spil af de 40K spillene For det andet er det spil, som tiltaler mig mest, idet at hele ideen om at de fleste enten er korrupte eller inkompetente i Inkvisitionens øjne er også ret fantastisk. Alle er potentielt set skyldige, så spørgsmålet er blot hvem der skal straffes for hvad? Hvor længe skal man grave?

Jeg forsøgte tidligere at køre en kampagne i en Nephilim-inspireret setting med Basic Roleplaying regler, hvilket fejlede. Det gjorde det især fordi at jeg forsøgte på at køre en kampagne domineret af personlige plots og karakterspil kombineret med nogle praktisk problemer med spillere, der skulle forskellige ting. Så fordi at det ikke var alle folk, som kunne samtidig, hæmmede det vores kampagne en del. Derfor afsluttede jeg den efter kort tid (cirka 4 måneder) og vi gik i gang med Dark Heresy. Det har haft sine udfordringer, som vi (og især jeg) slås med.

1) Forskellige niveauer af viden om verdenen. Jeg ved en masser om 40K, det samme gælder 3 af mine i alt 5 spillere. At få formidlet så stor en verden er en interessant og hård udfordring, men det går fremad.

2) Nyt system. Det giver lidt sig selv. Jeg kender systemet okay godt, men jeg har ikke spillet det før. En enkelt af spillere har spillet Warhammer Fantasy Roleplaying, som ligger tæt op af det. De 4 andre kendte ikke spillet. Det var hårdere end jeg havde forventet.

3) Ny grupppe. Det blev til et større problem end forventet. Vi havde 2 nye spillere, 4 gamle (hvoraf de der har været der længst tid udover mig har været der i 1½-2 år. Efter 3 måneder har vi haft 2 ustabile spillere og vi har for et stykke tid siden mistet en spiller, da vedkommende valgte at stoppe. Der har til gengæld været gode grunde til at folk har været fraværende (i hvert fald i det ene tilfælde, da den pågældende spiller har en nyfødt datter), så det er sådan set fair nok.

Indtil videre har spilpersonerne rendt rundt på Granithor, som er gravverden. Det har udmærket, selvom min håndtering af historien sagtens kunne have været bedre (omend noget af det også skyldtes generelt kaos i spilgruppen og mit liv). Spillerne fik noget sjov ud af at gå rundt og jagte kultister i bedste klapjagt stil, men jeg syntes at selve investigation-delen kunne være kørt markant bedre. I den forbindelse skal jeg have læst Løgstør af Mikkel Bækgaard, som vistnok skulle have nogle interessante tanker der. Kristian har i hvert faldt talt godt om det i Rebellerne. Mit problem er at jeg ikke bare kan gøre som i Gumshoe, hvor at man automatisk finder alle de vigtige spor uden at jeg bryder med spillet design (folk har brugt mange XP på at blive bedre til de ting. Derudover har jeg mine egne forbehold overfor Gumshoes’ model på nogle punkter). Morten er inde på nogle af de samme ting her og det vil jeg med garanti skrive lidt om senere, for det synes jeg er voldsomt spændende.

Mit umiddelbare løsning er at jeg fremover vil lade spillerne finde de vigtigste spor, men samtidig også lade dem rulle for om at opfange sladder, opdage spor, etc, hvor at de derfor får ekstra spor. Dvs at jeg f.eks. skriver breve fra person A til person B, hvor at spilpersonerne ikke har mødt eller høre om nogen af dem, men hvor at brevet gør at de er nødt til at kigge på det. Det kan fange noget af stressen ved at arbejde med at undersøge den slags sager hvor at sporene konstant hober sig op. Der er flere og flere løse tråde, som til tider er forbundet, men ikke altid. Kritik og feedback modtages meget gerne på den del.

Nu er vi så nået videre (endeligt!) til hvor at spillerne skal videre. Der har været en smule downtime, hvor at de har været ude på en længere rumrejse, hvor at der har indgået en del træning. Derefter er de ankommet til kubebyen Tarsus (hive Tarsus), som er en af de fire store kubebyen på Scintilla, som er hovedstaden for Calixis sektoren (som er Dark Heresys setting). De har derfor fået besked om at undersøge alt hvad de kommer i nærheden af uden hjælp fra deres inkvisitor. Imens spilpersonerne var på Granithor havde de deres inkvisitor og hans følge i nærheden og kunne kontakte dem. Nu er de imidlertid gået undercover som bande af “rich kids” i en by, hvor at de umiddelbart ikke kender nogen. En by ude i ørkenen med 8 milliarder indbyggere. Det skal nok blive sjovt, for spilpersonerne er på mange punkter ikke komfortable med opgaven.

Komus

Danny Wilson var så elskværdig at sætte sig ned med mig på Vintersol og snakke min kampagnes design igennem, hvor at vi primært snakkede om “Komus, the Tyrant Star”, som er hovedplottet i Dark Heresy. Meget kort forklaret er det et mysterium, hvor at en mørk sol dukker op på uforklarlige tidspunkter og spreder kaos, død og rædsel på de uheldige planeter, hvor at den bliver set. Der er en profeti (voldsomt hemmeligstemplet) om at denne stjerne vil betyde undergangen.

Komus er interessant, fordi at fænomenet ikke klart hører til indenfor en af de tre trusler Inkvisitionen arbejder med. Inkvisitionen har tre underafdelinger; Hereticus, Xeno & Malleus. Det er (groft sagt) henholdsvis kættere, ikke-mennesker og dæmoner (i en lovecraftsk udgave). Jeg har introduceret Komus ved at deres inkvisitor har fortalt spilpersonerne om truslen. De ved ikke mere lige pt, men det vil komme mere. Tanken er fra min side at jeg vil bruge det som et bagvedliggende plot, der spiller ind i kampagnen og som til sidst vil føre til afslutningen af kampagnen.  Deres inkvisitor har informeret dem om at han ikke er sikker på hvilken af de tre underafdelinger denne her sag hører inde under, hvilket har givet kampagnen dens navn: Sandhedens tre ansigter.

To be continued….

Reklamer

2 meninger om “Min Dark Heresy kampagne

  1. Dark Heresy (eller 40K) er vel en af de settings der er skrevet allermest baggrundsmateriale til overhovedet, og at danne komplet overblik over historien er nærmest umulig. At skulle formidle denne setting til en gruppe som alle måske ikke er ubetinget fans af, eller har dybere indblik i, ville for mig være en alt for stor udfordring som GM, så jeg vil med spænding læse med hvordan det kommer til at gå.

    Ift. jeres gruppe og nye medlemmer m.m., så har min egen gruppe været igennem næsten identiske udfordringer. Jeg kan sagtens anerkende de frustrationer der kan være forbundet ved at finde den rette gruppesammensætning, også ift. den individuelle dedikation der lægges i det fra spillernes side…

    1. Thais Munk

      Dark Heresy har den fordel at den holder sig til en enkelt sektor (og dermed kun….192 planeter så vidt jeg kan tælle mig frem til ;-))

      Jeg ville personligt gætte på at f.eks. Forgotten Realms (eller muligvis Dragonlance) er en af de settings, som der er blevet skrevet mest til i tidens løb, men WH40K har naturligvis den fordel at det er så fucking stort. Man kan altid finde en ny del af galaksen, som ingen har skrevet om og boltre sig med det.

      Det er også en stor udfordring at skulle formidle, men vi tager det et skridt af gangen og så kører den nogenlunde 🙂

      Mht den slags problemer med spillere, så ja. Det er voldsomt irriterende, men jeg har ikke en klar løsning på det udover klar kommunikation fra begges side.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s