Nu har denne her serie kørt i noget tid, så lige en superhurtig indflyvning for nye folk. Jeg fik feriepenge og penge tilbage i skat samtidig i 2020, da alting blev aflyst og vi allesammen gik i gang med at drikke mere vin i hverdagene. Så jeg gjorde det eneste oplagte og købte en masse rollespilsbøger, brætspil og andre nørdting istedet for at tage til Hobro og snakke lort med gode venner. Jeg har så skrevet en serie a retroperspektive anmeldelser, hvor jeg har kigget på hvordan de her rollespilsbøger virker i dag, hvilket har varieret fra det virkelig skidte (GURPS Greece) til det stadigvæk enormt solide (GURPS Space) og det sjove og sære, som bare var dejlig fandenivoldsk (Nightlife).
Noget af det som jeg især har beskæftiget mig med i serien her er GURPS, hvor GURPS har lavet nogle virkelig gode supplementer (og nogle solide stinkere), måske lidt til trods for deres system, som er tungt, af ukendte grund neurotisk fokuseret på “realisme” (nok især pga irritation over D&D) og virkelig godt researchet. Dets system til karakterskabelse er virkelig fint, fordi man bare kan gå helt amok i at specificere hvor meget ens karakter har modstandsdygtighed overfor elektricitet, taler tysk flydende og er glad for en god cigar (som er en karakter jeg spillede to gange til en steam-punk kampagne en gang). Uanset selve grundsystemet, så er supplementerne virkelig gode med mange fede ideer.
Det bringer mig til dagens bog, nemlig Via Prudensiae, som for mig virker til at være en slags kombination af to systemer, nemlig GURPS og Drager og Dæmoner Expert/Basic Roleplaying.
Varefakta: Skrevet af Ask Agger og Svend Ask “Gimle” Larsen. Softcover i sort/hvid. Udgivet i 1994 fra forlaget Modtryk med hjælp fra foreningen Fasta. Forside af Jesper Ejsing. Illustreret af Niclas Andersen, Jesper Ejsing, Jan Kjær, Jesper Thestrup, Casper Vang Hansen, Juni Bro-Jørgensen & Peter Villumsen. 125 sider med layout lavet på “Super Nintendo IV & Mainframe 2415” (hvad der så end menes med det!).
Jeg stødte første gang på denne her bog engang tæt på årtusindskiftet på mit lokale bibliotek og oplevede virkelig at den talte til mig. Thais på 15 år var virkelig hooked. Thais på 37 er nok noget mere kritisk, men jeg kan i høj grad stadigvæk se hvad jeg blev fanget af og hvad der rykkede for mig dengang.
Via Prudensia (herefter VP) er ligesom GURPS et universelt system, hvor man skaber sin karakter igennem et pointkøbssystem, hvor man køber egenskaber (som minder meget om statlinjen i Drager og Dæmoner), færdigheder (igen meget ala DoD Ex) og fordele og ulemper (som meget minder om GURPS). Der er mange forskellige færdigheder som dækker virkelig mange forskellige muligheder, men stadigvæk er mere sammenkogt end i GURPS hvor fucking alt har sin egen Skill.
Så kommer vi til kampreglerne, hvor der er flere ting at sige om det:
1) VP har som udgangspunkt et system, hvor der ikke er runder med en tur for hver spiller. I stedet for kører det i segmenter (hver et ½ sekund), hvor man så laver forskellige ting og så tæller fremad. Så hvis jeg laver noget på segment 18 med en “pris” på 5 segmenter, så kan jeg igen gøre noget i segment 23. Hvis det lyder tungt, så er det fordi det er.
2) Men nu bliver det tungere. For system deler så skade op i flere forskellige typer, giver våben forskel i hvor gode de er til at angribe og forsvare sig med og giver mulighed for at man kan lave kontra-angreb, hvis modstanderens angreb fejler (ved f.eks. at give modstanderen i en sværdkamp en albue i ansigtet). Det er ikke nødvendigvis lige så tungt som GURPS (det har dog samme store begejstring for militært isenkram!), men det er tungt. Desuden er det virkelig dødeligt.
Begge dele forholder forfatterne sig dog til ved at der f.eks. er et system for et mere overskueligt initiativ system og hvordan man gør kamp sjovt for alle involverede. Det var et af de afsnit, som jeg virkelig synes holder i dag. Ved min første Warhammer kampagne brugte jeg utrolig meget af hvad jeg lærte fra det afsnit ved at lade alle karaktererne være med og lave noget sejt i en kamp, selvom de ikke nødvendigvis var lige gode til at slås. Det er et godt råd dengang og stadigvæk den dag i dag.
Generelt overraskede GM kapitlet mig positivt her 22 år senere. Der er flere gode tips, inklusiv at man skal sætte det op så spilpersonerne har motivation og aktive valg at træffe undervejs. Der er nogle råd, som jeg er uenig i (jeg er ikke specielt begejstret for ideen om forrædere i en spilgruppe med mindre det virkelig er intrige amok), men det mest er stadigvæk rigtig solidt, inklusiv at spillerne skal have love til at træffe valg undervejs og forskellige veje igennem en historie. Sidst, men ikke mindst nævner bogen conner (TRoA-Con i Aalborg, Spiltræf i Odense, Fastaval i Aarhus og Viking-Con i Tårnby) og at skrive scenarier til dem! Jeg kan ikke huske det, men jeg har en fornemmelse af at det var grunden til jeg oprindeligt tog til TRoA-Con 2004 (hvor jeg stadigvæk har et krus fra). And the rest is history!
Der er inkluderet to settings, som hver får 2 sider. Fantasy-verdenen er noget tam og virker ærlig talt for mig lidt som om den er der, for at være der. Cyberpunk/science fiction verdenen er til gengæld ret vild, inklusiv med gale sovjetiske typer langt ude i rummet. Det er såvidt jeg kan se samme setting som i Ask Aggers scenarie Crawling All Over II og den er ret funky i en fandenivoldsk kombination af Gibson og 50’er sci-fi med krig mellem amerikanere og sovjeter ude i rummet. Derudover er der regler for magi og cyberware, som meget er skitser til at videreudvikle sine egne regler. Der er til gengæld nogle fine ideer med der, bl.a. Kaos-magi som kun afhænger af hvor heldig ens karakter er og hvor meget man i magi-evnen. Det er dælme en funky ide. Jo mere villig man er til at overlade alt til tilfældighederne, jo vildere en magiker ville man være.
Bogen slutter med rustning- våbenoversigter (hvor 3 sider er moderne våben) og her kan vi tydeligvis se sporerne fra GURPS. Jeg grinede højt, da jeg opdagede at der er forskel på en PM-63 med udslået kolbe og uden. But of course!
Nu har jeg været noget kritisk overfor bogen undervejs, så jeg vil slutte af med noget ros. Det er en fucking flot bog ift. tiden og hvad jeg gætter på har været budget for den. Layoutet er dejligt overskueligt, bogen er virkelig underholdende skrevet undervejs (med nogle virkelig fine jokes) og tegningerne er sjove, inspirerende og fede. Jeg tænker jeg vil give Via Prudensiae videre ved Reallocation, men jeg er glad for at have læst og ejet den. Og hey, hvis I læser med Ask og Gimle: Tusind tak for at have nævnt conner i denne her bog. I gjorde en pokkers til forskel for mig der.
Frygt og lede i Aalborg 